Som medlem af Københavns Fødevarefællesskab kan du købe poser med økologisk og biodynamisk grønt hver onsdag i din lokalafdeling. Men du inviteres også løbende til en række arrangementer, lugeture, gårdbesøg, workshops mm. Arrangementer annonceres i nyhedsmails og på hjemmesiden.
- Løssalg og hyldevarer: Køb frugt og grønt i løssalg i begrænsede mængder og lokalt produceret mel, honning, øl, rapsolie m.m. i lokalafdelingernes åbningstid
- Fællesspisninger: Deltag i lokalt arrangerede fællesspisninger, folkekøkkener og køkkenworkshops
- Lugeture og gårdbesøg: Kom ud af byen og få jord under neglene på besøg hos fødevarefællesskabets avlere
- Lokalt netværk: Indgå i et unikt fællesskab med dit lokalsamfund
- Arrangementer: Få adgang til arrangementer, foredrag og workshops
- Lån af æblepresser: Pres din egen æblemost
- Nyt fra dit fødevarefællesskab: Abonnér på det fælles nyhedsbrev
Vil du gerne arrangere et arrangement?
Så send en mail til fk@kbhff.dk og høre mere om dine muligheder.
Lån af æblepresser
Efteråret bugner af æbler i alle størrelser og farver. Har du et æbletræ stående i haven eller i baggården? Gennem lokalafdelingen i Vanløse kan alle medlemmer af Københavns Fødevarefællesskab låne en æblepresser helt gratis. Få presset dine egne æbler, eller lån æblepresseren til et arrangement med dine naboer eller boligforeningen. Ved lån af æblepresseren skal der lægges et depositum på 500 kr, som tilbagebetales når æblepresseren afleveres i rengjort stand. Hvis du ønsker at låne æblepresseren, kontakt Vanløse afdeling på vanlose@kbhff.dk for nærmere aftale.